• Project Leader, Process Technology Development

    Requisition ID
    2018-4629
    Job Location(s)
    Bjæverskov Denmark
    Company
    William Cook Europe
    Position Type
    Full Time
    Category
    Engineering
  • Overview

    Cook Medical søger en erfaren og visionær projektleder med overblik og fremdrift til vores afdeling, Process Technology Development. Du vil indgå i et travlt team på 19 kolleger, som har til opgave at udvikle og optimere højteknologisk produktionsudstyr og processer i Cook-koncernen, lokalt såvel som globalt. Hvis du har lyst til at bevæge dig i krydsfeltet mellem højteknologiske løsninger, innovation og sund fornuft, er denne stilling sandsynligvis noget for dig.

     

     

    Responsibilities

    Jobprofil

     

    Du får ledelsesansvaret for projektet fra koncept/idé, til udstyr/proces er valideret og implementeret i produktionen. Du har som projektleder det overordnede overblik og sikrer, at projektdeltagere med kernekompetencer leverer i henhold til projektplanen. Cook Medical har et fastlagt koncept for projektledelse, der dog giver plads til brug af individuelle projektledelsesmetoder. Vi forventer, at du med engagement og motivation kan igangsætte og drive projektet og samtidig bidrage til et fortsat innovativt og inspirerende samarbejde i teamet.

     

    Dine arbejdsopgaver vil være:

     

    • Lede mellemstore, store eller komplekse projekter til opbygning/optimering af produktionsudstyr og fremstillingsprocesser
    • Deltage i koncept-/idéfasen omkring gennemførlighed, tekniske løsninger og ressourceallokeringer
    • Sikre, at projekterne gennemføres, registreres og rapporteres i overensstemmelse med de givne økonomiske, tids- og kvalitetsmæssige rammer
    • Dokumentere fremdriften i forbindelse med styregruppe- og arbejdsgruppemøder

    Qualifications

    Medarbejderprofil

     

    Jobbet som projektleder kræver en meget høj grad af metodik og selvstændighed, samtidig med at du arbejder dedikeret på at løse den specifikke opgave i tæt samarbejde med projektteamet. Samarbejdet og forståelsen på tværs af organisationen lokalt og globalt er et must, og vi forventer, at social intelligens går hånd i hånd med en meget struktureret tilgang til projekterne. Desuden forventer vi, at du selv sikrer dig den nødvendige viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet.

     

    Vi forventer desuden, at du:

     

    • Har en uddannelse som projektleder og evt. maskiningeniør eller anden relevant teknisk uddannelse
    • Har minimum 5 års erfaring med projektledelse
    • Behersker engelsk i skrift og tale
    • Gerne har erfaring med produktion af medicinsk udstyr og ISO13485
    • Har erfaring med eller interesse for QMS, validering og kvalitet generelt vil være en fordel.

     

    Vi tilbyder

     

    Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

     

    Medarbejderne er med til at løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

     

    Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi bonusordning, sundhedsforsikring, fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter samt mulighed for deltagelse i kantineordning.

     

    Yderligere information

     

    Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Process Technology Development, Kim Bjerg Hansen på tlf. 2239 0023.

     

    Ansøgningsfrist den 26. juli 2018.

    Options

    Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
    Share on your newsfeed