• Process Improvement Coordinator til Medical Device industrien

    Requisition ID
    2018-4064
    Job Location(s)
    Bjæverskov Denmark
    Company
    William Cook Europe
    Position Type
    Full Time
    Category
    Engineering
  • Overview

    Vil du gerne have ansvaret for at udvikle og implementere forretningsprocesser og kvalitetsprocedurer for alle funktioner i Research & Development samt Post Market & Manufacturing Engineering. Søger du et job, hvor du er projektkoordinatoren, den der faciliterer processen, har ”hands-on” i forbindelse med den praktiske skrivning/udformning af dokumenter og driver flere projekter og initiativer selvstændigt? Så er dette job måske noget for dig.

    Responsibilities

    Du binder procedurer sammen, så der er sammenhæng mellem disse og resten af organisationens procedurer og processer. Du koordinerer aktiviteter på tværs af afdelinger, primært lokalt. Du bliver nøgleperson i forhold til kvalitetsprocedurer og forretningsprocesser og vil ud over udvikling og support til disse også være ansvarlig for support til træning og uddannelse. Du har excellente evner for at fremstille komplekse arbejdsgange visuelt, både i forbindelse med mødeledelse/-facilitering og i beskrivelser af instruktioner. Du er sprogligt højt velfunderet både på dansk og engelsk.


    Dine hovedansvarsområder vil blandt andet være:


    • Udvikling og implementering af procedurer i kvalitetsstyringssystemet
    • Udvikling og evaluering af forretningsprocesser, der støtter op om daglige arbejdsgange og kvalitetsprocedurer
    • Facilitering af brainstorming, arbejdsmøder, beslutningsmøder m.m.
    • Som en del af den daglige drift forestå mindre opdateringer relateret til løbende optimering eller lignende
    • Have overblik over og koordinere aktiviteter og projekter relateret til området
    • Yde support til træningsaktiviteter, herunder udarbejdelse af relevante præsentationer og undervisningsmateriale

    Qualifications

    Du er handlekraftig, tager et stort ejerskab for dine opgaver og viser en høj grad af drive for at skabe resultater i forbindelse med disse. Du er også proaktiv i forhold til at sikre vidensdeling og samarbejde på tværs af organisationen. Du skal håndtere flere interessenter, og det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer med fokus på det gode samarbejde og forstår vigtigheden af, at hele teamet lykkes sammen.


    Du bruger din sunde fornuft til at træffe gennemtænkte og veldokumenterede beslutninger. Du kan gøre noget komplekst til noget enkelt. Du er serviceminded, struktureret, analytisk og får let overblik over en stor varieret mængde opgaver. Du er forandringsparat og trives i et miljø med korte deadlines. Med en god balance mellem humor og samarbejdsevne driver du disse opgaver og projekter og sikrer, at alle er om bord i forhold til de overordnede planer.

     

    Vi forventer derudover, at du har følgende kvalifikationer:


    • Har arbejdet som projektkoordinator eller lignende
    • Har viden fra og erfaring med procedure- og forretningsprocesudvikling
    • Gerne uddannelse inden for LEAN-principper, projektkoordinering eller facilitering
    • Stærke formidlingsevner på et højt niveau
    • Serviceminded af natur, god til at påtage dig opgaver og følge dem til dørs
    • Kyndig i Office-pakken
    • Trives i et foranderligt projektmiljø
    • Fungerer godt i en hverdag, hvor du vil have en høj grad af selvstændigt ansvar og fleksibilitet
    • Erfaring fra medico-, medicinal eller anden reguleret branche (herunder viden om myndighedskrav, som fx. Medical Device Directive, ISO 13485, FDA 21CFR part 820) er en fordel og vil blive foretrukket.

     

     

    Vi tilbyder


    Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

     

    Medarbejderne er med til at løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

     

    Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, som du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonusordning, sundhedsforsikring, fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter samt mulighed for deltagelse i kantineordning.

     

    Yderligere information

     

    Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Amping, Manager, Product Sustainment & Engineering Operations, på tlf. 3071 9931.

     

    Ansøgningsfrist den 30. april 2018.

     

    Options

    Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
    Share on your newsfeed