Specialist, Technical Operations, Cook Myosite

Requisition ID
2018-3641
Job Location(s)
Bjæverskov Denmark
Company
Cook Myosite - Denmark
Position Type
Full Time
Category
Quality

Overview

Cook MyoSite søger en selvmotiverende , udadvendt, proaktiv og ændringsparat medarbejder til en stilling som Specialist, Technical Operations. Medarbejderen forventes at deltage i udviklingsprojekter samt varetage rutineopgaver såsom forsendelser, lagerstyring, inspektion af gemmeprøver, overvågning af renrum, indkøb og kvalificering af materialer, kvalificering af leverandører, indkøb og vedligehold af udstyr m.m.

 

Cook Myosite er et amerikansk firma, der fremstiller specialformulerede vækst- og opbevaringsmedier til muskelceller samt en række celleterapiprodukter til klinisk afprøvning til behandling af sygdomme forårsaget af muskeldefekter. Medarbejderen vil indgå i en mindre, tæt knyttet satellitgruppe, som med base i Danmark varetager Cook MyoSite’s interesser i Europa bl.a. ved at udføre QP-certificering og distribution af produkter til klinisk afprøvning i EU. Et planlagt, fremtidigt initiativ inkluderer oprettelsen af en teknisk servicefunktion, som omfatter  analyse, udvikling og validering af eksisterende og nye metoder til fremstilling og kvalitetskontrol.

 

Gruppen arbejder i henhold til et ISO 9001-certificeret kvalitetssystem, hvilket stiller høje krav til dokumentationsniveauet. Herudover har gruppen en fremstillertilladelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Responsibilities

• Deltagelse i planlægning, udførelse og afrapportering af projekter med henblik på analyse, udvikling og optimering af MyoSite’s produktportefølje
• Procesejerskab for relevante processer i kvalitetssystemet
• Løbende optimering og udvikling af styrede processer, herunder udarbejdelse af SOP’er og andre styrede dokumenter
• Behandling af afvigelser, CAPA’er, complaints og ændringer
• Deltagelse i vagtordning
• Overordnet ansvar for udstyr

Qualifications

• Relevant videregående naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse
• Erfaring med laboratoriearbejde (fx immunologiske teknikker, celledyrkning, protein tagging m.m.)
• Gode kommunikationsevner også med hensyn til effektiv dokumentation og kommunikation af resultater
• Fremragende dansk- og engelskkundskaber
• Erfaring med design, optimering og validering af biokemiske assays en væsentlig fordel
• Erfaring med arbejde i henhold til cGMP en væsentlig fordel
• Erfaring med ISO 9001 og ISO 14644 en fordel

 

Du skal have øje for detaljen og samtidig evnen til at håndtere flere opgaver og projekter sideløbende på tværs af organisationen på en grundig og systematisk måde. Du skal være parat til at arbejde selvstændigt inden for dine egne ansvarsområder. Vigtigst af alt er, at du er en rigtig god teamplayer med en positiv og engageret tilgang til dine opgaver. Du skal have gode kommunikationsevner på alle niveauer og et ønske om at arbejde i et globalt og dog lokalt miljø. Koncernsproget er engelsk, og gruppen har en bred global kontaktflade, så det er vigtigt, at du kan begå dig på engelsk i både skrift og tale.

 

Virksomhedsprofil

Cook MyoSite er en separat virksomhed i Cook Group, som er fokuseret på udvikling og kommercialisering af celleterapier og relaterede produkter. Den danske satellitgruppe har til huse hos Cook Medical, et andet Cook Group-selskab, som har fremstillet medicinsk udstyr i Danmark siden 1969. Virksomhedskulturen bygger på et stærkt fælles værdigrundlag, hvor ansvarsbevidste, kompetente medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en organisationsstruktur med fokus på åben dialog, hvor egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor værdsættes.

Foruden lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonusordning, sundhedsforsikring, fri afbenyttelse af virksomhedens fitnesscenter samt mulighed for deltagelse i kantineordning.

 

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Operations Manager Nils Bjerregaard på tlf.: 56 86 86 86 eller e-mail: nils.bjerregaard@cookmedical.com.


Skriftlig ansøgning på engelsk
Ansøgningen bedes skrevet på engelsk og vedlægges CV samt eventuelle anbefalinger, udtalelser og arbejdseksempler (publikationer, afhandlinger m.m.).

Options

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
Share on your newsfeed