PLC-programmør til udvikling og design af maskiner

Requisition ID
2017-2462
Job Location(s)
Bjæverskov Denmark
Languages Required
Danish, English
Company
William Cook Europe
Position Type
Full Time
Category
Engineering
Education
Bachelor's Degree, Master's Degree

Overview

Cook Medical søger en dynamisk og idérig PLC-programmør til vores maskinbygningsafdeling, Process Technology Development. Teamet, som du bliver en del af, består af 6 fagligt kompetente og innovative medarbejdere, der har ansvaret for udvikling og design af automationsløsninger i tæt samarbejde med vores mekaniske konstruktionsafdeling. Hvis du har lyst til at arbejde i et miljø, hvor højteknologiske løsninger, innovation og sund fornuft er nøgleordene, så er denne stilling måske noget for dig.

Responsibilities

Som PLC-programmør bliver du et vigtigt led i udarbejdelsen af automationsløsninger. Du er med i projekterne fra rådgivning og projektering til implementering samt i oplæringen af vores supportteam. Opgaverne vil være af både teoretisk og praktisk karakter, alt efter i hvilken fase projektet befinder sig.
 
Vi er global leverandør af medicinsk udstyr, og da alle dele er ekstremt små, og præcisionskravene meget strenge, bevæger vi os ofte på grænsen mellem teori og praksis. Vi benytter altid den nyeste teknologi for hele tiden at kunne fremstille det optimale produktionsudstyr.
 
Dine primære arbejdsopgaver: 


• Programmering af Allen Bradley PLC, HMI, Servo
• Udarbejdelse af interne maskinspecifikationer, funktionsspecifikationer og betjeningsvejledninger
• Projektering, udvikling og implementering af nye automationsløsninger til vores produktionsudstyr
• Oplæring af supportteamet, der varetager løbende vedligehold af maskiner og udstyr
• Optimering af eksisterende produktionsudstyr og tekniske anlæg

Qualifications

Jobbet som PLC-programmør indebærer en høj grad af faglighed og selvstændighed. Vi forventer, at du selv opsøger viden og gerne deler denne og dine kompetencer med teamet. Din kreativitet gør dig i stand til at se flere løsningsforslag, og din evne til at arbejde analytisk, systematisk og struktureret giver dig et godt grundlag for at vælge den bedste løsning. Du engagerer dig og brænder for det, du har med at gøre, og du giver gerne din mening til kende.

 

Vi forventer desuden, at du


• har solid erfaring med RSLogix5000/Studio5000
• er uddannet  autmationsteknolog, automationsingeniør eller programmør, men du kan også have en håndværksmæssig baggrund med en teoretisk overbygning som maskinmester, stærkstrømstekniker el.lign.
• har erfaring med udvikling og design af automationsløsninger, gerne inden for medicoindustrien
• har solid erfaring med PLC, HMI og Servo
• har kendskab til gældende standarder i maskindirektivet, herunder DS/EN60204 samt DS13849
• gerne har kendskab til CX-programmer, Omron Vision, Staübli robot og IAI
• har kendskab til PackML
• behersker engelsk i skrift og tale (koncernsprog)

 

We offer

 

Cook Medical’s virksomhedskultur bygger på et stærkt, fælles værdigrundlag, og ansvarsbevidste, kompetente og professionelle medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på åben dialog og værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor.

 

Medarbejderne er med til løfte Cook Medical’s idégrundlag om at udvikle innovative medicinske løsninger til højnelse af sygdomsbehandling af patienter på verdensplan – vi gør hver dag en forskel.

 

Cook Medical tilbyder et veltilrettelagt internt uddannelsesforløb, du som nyansat gennemgår, således at du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden. Foruden en lønpakke med pension tilbyder vi flextid, bonussystem, sundhedsordning og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

 

Further information

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte René Ingemann Jensen, Senior Associate Engineer & Coordinator, Automation, Process Technology Development, på tlf. 56 86 88 25.

 

Ansøgningsfrist den 3. november 2017.

 

Options

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
Share on your newsfeed