Vi søger vores næste industriteknikerlærling i Cook Medical

Requisition ID
2022-11151
Job Location(s)
Bjæverskov Denmark
Company
William Cook Europe
Position Type
Internship
Category
Facilities/Maintenance
Education
Secondary/High School Diploma/GED

Overview

Så hvis du er interesseret i at fremstille komponenter/værktøjer til vores produktion via CNC styrede maskiner, kunne det måske være noget for dig.

Responsibilities

Som lærling hos Cook Medical får du mulighed for at beskæftige dig med hele virksomhedens produktion. Vi har mange alsidige opgaver af både små og store serier. Du bliver en del af Cook Medical og får en læreplads, der giver mening. Vi udvikler medicinsk udstyr, der gør en forskel for patienter over hele verden.

 

Er du en engageret mand/kvinde som er klar til en spændende hverdag, hvor du kan tilegne dig stærke og efterspurgte kompetencer? Så står vores dygtige medarbejdere i Tool Shop klar til at lære fra sig og hjælpe dig i din uddannelse. Du skal derfor være villig til at tage imod læring og klar til at tage fat og få ansvar. Du skal være omhyggelig og have et ønske om at levere gode resultater.

 

Vores maskinpakke indeholder både manuelle og CNC dreje-/fræsemaskine, slibeprocesser, sænk- og trådgnist samt programmering i Edgecam.

Qualifications

Personlige egenskaber:

  • Du er moden og ønsker at vise stort engagement i hele din læretid
  • Du er ivrig efter at lære nye ting og er kvalitetsbevidst
  • Du tager ansvar for dit arbejde og for dine handlinger
  • Du er imødekommende og serviceminded

Vi tilbyder

En spændende elevplads i en medico-virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt et godt og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger. Foruden en lønpakke med bonus og pension, tilbyder vi en god kantineordning, sundhedsforsikring og aktiviteter som Kunstforening og Sportsforening og fri afbenyttelse af firmaets eget fitnesscenter.

 

Vi ansætter både unge- og voksenlærlinge.

 

Cook som arbejdsplads

Cook Medical er en familieejet amerikansk virksomhed med over 12.000 medarbejdere på verdensplan, der hver dag arbejder for at udvikle og fremstille medicinsk udstyr til minimalinvasiv kirurgi, og dermed fremme livskvalitet og livreddende behandling. I Danmark er vi omkring 800 kolleger med base i Bjæverskov og Ringsted, der bidrager til dette.

 

Hos Cook Medical er vi stolte af vores helt særlige ”Cook-ånd”. Uanset hvor du kommer hen i organisationen, bliver du mødt af imødekommenhed og en stolthed over kvaliteten af det arbejde vi udfører og de produkter vi skaber. Som Cook-medarbejder er du med til at udvikle innovative medicinske løsninger – og vi ved, at vi hver dag gør en forskel for mennesker verden over.

 

Vi værdsætter egenskaber som beslutsomhed, loyalitet og humor og arbejder for en åben dialog. Som ny Cook-kollega gennemgår du et veltilrettelagt, internt uddannelsesforløb, så du hurtigt får et indgående kendskab til virksomheden, produkterne og dine kolleger. 

 

Er du interesseret?

Kan du genkende dig selv i rollen, så send os dit CV via linket nedenfor – gerne hurtigst muligt, og senest den 1. oktober 2022.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tommy Olsen, Manager, Tool Shop på tlf. 56 86 84 88

 

Du kan læse mere om Cook Medical på www.cookmedical.com

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Options

Sorry the Share function is not working properly at this moment. Please refresh the page and try again later.
Share on your newsfeed